Danmark er ikke et vildt land. Der
findes ingen vildmark eller fjerne horisonter i de der rester
klistret på Nordtyskland efter istidens hærgen. I dag findes
der ikke en eneste kvadratmeter som ikke er berørt af menneskehånd;
Og så alligevel, dybt i befolkningen lever en længsel efter de
vilde, frie grænser.
Som udlænding oplever jeg det som en
slags uskreven lov, en drøm? der beskriver omgivelserne som
utæmmede, uberørte og derfor nogenlunde ægte.
Spændingen, da en enkelt ulv dukkede
op i Jylland, forplantede sig hurtigt til hele landet. Nu var
jagtforeningerne helte- langt ude i de store vilde skove, i stedet
for blot at være grøntmalede klovne, der drager ud for at slå
Bambi's mor ihjel.
De helt fremmede flygtninge, som
vaskebjørne og marhunde, er lige så vilde, men dødsdømte i det
øjeblik de flygter over den skelsættende grænse mellem Tyskland og
Danmark , hvor imod ulve og heldigvis bisoner er mere velkomne
Jeg tror det er en form for
kompensation, fordi staten indeholder et uløseligt paradoks:
Hvor Kongeriget Danmark, bestående af
Jylland, øerne, minus Bornholm, ikke er så forskellige i
overfladestrukturen, der fremstår Færøerne, beliggende langt ude i
havet, og med sine hårde klipper, - meget anderledes - og hold da
op ! Grønland, verdens største ø, landet af is, inuitter og
isbjørne. Forestil dig et øjeblik, Danmark og Grønland lagt ved
siden af hinanden, og prøv så om du kan finde blot en enkel detalje
som de to kunne have tilfælles. Indregner man samtidig de koloniale
skyldfølelser, som stadig hænger i luften, så er det måske
nemmere at se årsagen til den skizofreni der bor i landets sjæl, og
som har forplantet sig til dets beboere
Men Danmark er ikke alene med sit
paradoks.
En fundamental svaghed ved
nationalstats konceptet er netop, at det skaber myten om egen
oprindelse. Graver man blot lidt i overfladen, har mange af den
moderne verdens lande fundamenter som ikke er så overbevisende som
de gerne vil se ud.
Rusland er fx et oligarki, som det
altid har været, U.K.er reageres af de rige og velforbindende
klasser, Frankrig er bare en nybagt version af de Ancienne Regime
Men, tilbage på sporet. Søndag den
21 April samledes de lokale ved havnen i Lyndby ved Roskildefjord,
formålet var at der skulle sættes en sæl ud på en klippe. Masser
af børn og voksne var mødt op for at få en tur i det store
vikingeskib Asla, og for at se sælen blive fastgjort på sin sten.
Klippestenen ligger ude i Lejre vig.
Den hedder 'Sæle klippen' og var måske en gang i fortiden et sted
hvor sæler søgte ly. I dag er den ensomme sæl på klippen lavet af
glasfiber og sættes hvert år ud af Lyndby havneforening
Der var solskin, glæde, mange
mennesker, og pølser med det hele. Vi råbte 'urah' alle sammen da
sælen igen var fastgjort på klippen. Den skinnende glasfiber sæl,
med det tegneserieagtige hoved, var meget velkommen i fjordens meget
danske landskab.
Det er ikke receptionen givet, for hver
sæl som farer ud på fjorden. I sommeren 2012 var Herslev besøgt af
en sjælden indvandrer. En dejlig sommermorgen var os fra MFC i gang
med at sætte havnens badebro ud i vandet, men pludselig var vi ikke
længere alene. På en klippesten lidt fra os lå en nysgerrig,
afslappet, skinnende tyk banan, der af og til for ud på det dybe
vand som en levende torpedo, ellers sugede den solskin og kiggede på
os flittige mennesker. Med hans lang visker og skinnende pande kunne
han have været en gammeldags inspektør fra arbejdstilsynet som
holdt øje med os.
Så var det weekend. Vi bød ham pænt
farvel og god-weekend.
Det var desværre det sidste vi så til
ham. To dage senere var sælen skudt. Bang ! Skudt af naturstyrelsen,
ikke mindre! Vores fiskespisende, opsøgende nabo, myrdet. Årsagen
var at danskerne var i fare. Tilsyneladende havde sælen vist tænder
af nogle kajakkere som prøvede at sej op på siden af ham, og endnu
værre af nogle familier, som havde prøvet at stille deres børn på
hans rygge for en få et sejer foto.
Så en ægte sæl på sæleklippen er
ikke tilladt, men kan med stor bravur erstattes af en grinende
glasfiber eksemplar.
Danmark vil gerne fremvise
sin rå natur, men det blod der drypper stammer fra naturbestyrelsens
hånd og ikke fra vilddyrets klør og næb. Det er en sag at elsker naturen men det bør ikke kom for tæt på!!!!
