Vejen til død

For et par dage siden møde jeg min ny nabo; Hun var ung, slank og smuk, men hendes navn fik jeg aldrig. Aldrig, fordi hun er død og ligger nu 10 m herfra i en affaldscontainer. Hendes før så sorte skinnende pels er nu indsmurt i blod og støv.

Tidligere på foråret så jeg en død hare i vejkanten i et område med brede flade marker. Mange gange havde jeg set ham på afstand: stor, stærk og nogenlunde adelig. Markens herre så meget som hare. Sidste gang jeg så ham var han bare en blodig klump.

En offer til

Dræberen her er bilen. Selvfølgelig. Det er ikke pest ligesom den forfærdelige Paridae-kopper, som er i gang med at hærge den lokale fuglebestand, men en velkendt årsag. Faktisk er biler mange gange beskrevet som pest, en vild udbredt plage af larmende stål-væsener som flyer rundt overalt. Men biler gør ikke noget af sig selv. De er ikke bare en af naturens kræfter som kæver sine ofre - som manden med leen - eller alle hans medarbejder som beskæftiger sig med frie væsener. Mange vil bare ryste på hoved, sukke og erklære at sådan er det med dyr og biler. Men jeg accepter ikke denne forklaring.

Forskellen er at biler ikke helt er uden vilje eller ræson. Indenfor i bilerne sidder nemlig de rigtige gerningsmænd. Gemt inde i deres mobile ekssitens, afskåret fra land og naturen som de kører igennem - og bor i . Gladeligt kører dræberne deres vej. Det er bare heldigt at det samme mobilsamfund som isolerer dræberne i deres biler også isolere dagens børn samt en række el-børnepassere. Heldigt at man næsten aldrig ser børn på landsbyens gader, hvor de ellers vil være udsæt for farer fra deres dødbringende naboer.

At sænke spiderpedalen med

5cm. En bevægelse på 5cm er forskellen mellem liv og død for mange dyre. Nogle gange også for mennesker. Ved at bevæge foden med 5cm kan man adskille roadkill og glæden ved at se et vilddyr passerer.

Et slip på pedalen med 5cm er forskellen mellem at køre 60 km i timen og 20 km i timen. Ved 60kmph kræver det nornal 78 m at se, reagere og bremse bilen. Ved at køre 20kmph kræver det kun 12,m. På stevns, kringlede veje,er det ikke muligt at se så lang frem som 78,m

20 km i timen giver tid nok til at se og reagerer

på f.eks naboen eller hans stakkels kat, for ikke at tale om pinsvinene.

Hverdagen er ikke tabt hvis man køre med 20 km gennem landsbyer eller når man ser levende dyr ved vejsiden?

Men der ligger noget "i vejen". De 5cm afstand er fyldt med noget man ikke kan og vil ikke komme over. Hvis man prøver og kigger derned under speederen er der ikke noget at se. Kun tomrum. Et dødelige tomrum. Men tommrumet ligger ikke kun mellem foden på pedallen og bilens gulv. Tomrummet ligger også i hjernen på chaufføren. "Er det for meget at forvendte at mennesker bruger blot en lille del af deres mange ubrugte gråceller. Er det for meget at forvente at mennesker vil tage hensyn til andre ude på vejene, uden bil,

Hvis udgangspunkten er, at vejene er åbne for alle slags vejbrugere kan vi godt spænne over de 5 cm. Tommerumet er udfyldt med den sidste brik i puslespillet. Brikken som siger 'andet end bil'. Hvis det er rigtig forstået at det er lige så nemt at løfte pedallen,som at sænke den ville mange dyr have en chance for at overleve.

Ideen er at man kan bremse, at man kan køre lidt langsommere uden at verden går under,dette bør brændes ind i hjernen på mennesker.

En tanke kørte rund i hoved på mig, blot et lille øjeblik: at den smadrede krop burte hænges op ved vejsiden i åben syn. Bare for at prøve at ramme nogle af de indlukkede,og vise at der ligger en verden af skrøbelige væsner uden for stålkassen. Men nej, det ville blot blive indnu en krænkelse over for den lille kat som levede sit liv uden for en stålekasse, og uden for trafikregelmenter og menneskets ubetænksomhed.

....