Østbanen er en vigtig del af livet på
Stevns. Indtil nylig havde vi vores fladenæsede 'Grise' som tromlede frem og
tilbage til og fra Køge. Frem og tilbage fra Faxe og til Rødvig.
Se Grisen her |
Siden 1879 har skinnerne ligget lagt
tværs over på landet. Det var først senere at asfalten varlagt på vejene for at skabe et vejnet som var brugbart i alle
vejre. De samme støvede veje havde betjent
Stevns siden tidernes begyndelse, og hvis der var nogen med et
flyvemaskine
på denne tid, i disse dage dage var vejene, samt med landsbyerne de mest synlige spor i landskabet. Marker har
der været siden stenalderen, hvilket rester af flintseje stadig i
dag beviser.
Sådan bærer Stevnshalvøen spor
efter menneskers aktiviteter fra menneske sælderen. Men det er ikke
kun mennesket som har boede på halvøen i fortiden - eller senere
Alt som bevæger sig kan skabe et spor. Længe før selv Stevns blev skabt levede her utallige
'sporskabere'
i vandets dyb, forklaringen er, at Stevns selv for 65 millioner år
siden var havbund. En havbund dækket af kridtslam, det perfekte
materielle til at sætte spor i. Søpindsvin masede deres vej gennem
slammet; Krebs gravede sig ind i det, og orme
og andre primitive livsformer kæmpede i det for at overleve. Sådan en
umådelig arbejdsstyrke har dannet store resultater. Den hær af mange
generationer af slamboer, konstant arbejdende i dybets mørke, har
efterladt et mindesmærke endnu større end pyramiderne og ikke mindre imponerende. I det mindste for dem som har lysten til at kigge.
Mere
moderne dyr bevæger sig over halvøen i dag. Spor efter vores samlevende
varmblodige naboer findes overalt. Hvis man altså har lysten til at
kigge. Ræve, harer og rådyr
er i næsten konstant bevægelse i landskabet. Fugle smutter rundt i
luften, men må af og til kradse i mulden efter deres daglige brød.
Fasaner, agerhøns, gæs og ænder efterlader tydeligere spor end musvitter
eller gråspurve. Mange gang er sporene kortvarige
og forsvinder med sne eller regn eller når slammet udtørres, men
sporene bliver der længe nok til at blive opdaget, for dem der søger.
Planter, som man sjældent regner for at være sporskabende livsformer, efterlader spor i landskabet. Hvirvlet rundt
af vind og vand kan vores mere grønne naboer tvinges i arbejde som
uvillige skole elever for at skrive deres autografer i sand, slam eller
muld.
Ikke en fod men en flintsten |
Og det er ikke kun de levende som bevæger sig og skaber spor. Også havet efterlader sine spor når det kaster
rundt med flintsten og konstant forsøger at rive klinten ned. I sin
vrede har det bl.a. udhugget strandens trappeformede profil. Men
klinterne er også under angreb ovenfra. Når regnvandet løber ned over
dets kanter skabes der vandfald, slamfald og jordskred, som bevæger sig ned og skaber deres egne spor i landskabet.
Vi
sætter fortsæt vores spor på landet her på Stevns, præcis ligesom så
mange andre livsformer har gjort det gennem millioner af år. Af og til
er det irriterende for os at nye veje ikke kan lægges
som vi vil have dem. Af og til, trods klager, kommer der nye stenbrud.
Trods fredsdemonstranterne er der stadig afskydnings steder til missiler,
og skanser fra den kolde krig.
Stort og småt, ønsket eller uønsket, med stolthed bærer halvøen alle sine forskellige ar: Sporene efter mødet med elementerne og livet i alle dets former.
Stort og småt, ønsket eller uønsket, med stolthed bærer halvøen alle sine forskellige ar: Sporene efter mødet med elementerne og livet i alle dets former.
No comments:
Post a Comment